USA: Få styrket din faglige viden om implantater, kirurgi og sociale medier.
Afholdes af Dentsply Sirona Implants
Niveau: |
Videregående |
Point: |
10 |
Det foreløbige program ser således ud:
Vi lander i Las Vegas lørdag den 10. juni og kører mod Grand Canyon, hvilket foregår i store amerikanske firehjulstrækkere.
Efter en god nats søvn på et hotel ved Grand Canyon bruger vi søndag formiddag på en introduktion til de sidste nye arbejdsmetoder vedr.: knoglegenopbygning, sinus løft og osteotomteknik.
Efter frokost spænder vi vandre- eller løbesko på fødderne og tager en tur ned i den imponerende Grand Canyon og op igen. Derefter går turen mod Monument Valley, hvor en hotelseng venter på at tage i mod os.
Mandag morgen tager vi en morgen gå- eller løbetur i Monument Valley. Efter et forfriskende bad går turen videre mod Moab, hvor vi på køreturen ser de enestående landskaber og udveksler erfaringer omkring brugen af Facebook i markedsføringen. Vi løber eller går en eftermiddagstur i det fantastiske Arches. Netværksaften med opsamling og sparring omkring brugen af Facebook.
Tirsdag formiddag er det igen tid til et fagligt input, denne gang omkring problematik vedr. komplikationer, samt behandling/forebyggelse af disse. Inden frokost tager vi en løbetur på White Rim og spiser frokost i det fri. Efter en køretur i inspirerende landskaber ender vi i Cathetral Valley, hvor vi efter en walk/talk omkring online markedsføring, overnatter i det fri.
Onsdag kører vi ned og går/løber Sulphur Creek, hvor der er mulighed for våde sko. På vejen mod Escalante tager vi i bilerne omkring brugen af GoogleAdwords.
Inden vi kommer frem til Escalante – går eller løber vi en formidabel tur ved Lowercalf Creek. Vi overnatter i Escalante.
Torsdag formiddag er der kursus på hotel i Escalante. Denne gang om fordele og ulemper ved skrueløsning, cementerde løsninger. Kører derefter til Bryce Canyon og går/løber og overnatter i St. George.
Fredag – Valley of Fire - løbe/gåtur. Eftermiddag/aften kursus om valg af abutment, atlantis, ti base, ti design og 6 mm impl. Ball, locatorer uk og 4 locatorer ok, barre.
Lørdag morgen gå- eller løbetur på "The Strip" i Las Vegas og shopping i outlets, inden turen igen går hjem med ankomst i Danmark søndag den 18. juni.
Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet pga. vejrforhold eller andre uforudsigelige forhold, der har indflydelse på løbe- og gåturene i det fri.
Pris kr. 22.700,- inkl. kursus, fly, biltransport, hotel og forplejning. (Prisen er baseret på overnatning i dobbeltværelse med 2 enkeltsenge. Ønskes enkeltværelse er merprisen kr. 2.500,-) Maks 20 deltagere.
Kursusgiver:
Helle Toftgaard, Tandlæge
Specialiseret indenfor kirurgi/ implantologi.
Underviser på Århus Tandlægeskole siden 1996 på kirurgisk afdeling.
Se PDF her
|