Dentalkurser.dk

Symposium 2019 - Dentoalveolær kirurgi

Afholdes af Tandlægeforeningen

Niveau: Videregående Point: 12

PRISSTRUKTUR
DKK 5.500,- for medlemmer
DKK 6.800,- for ikke-medlemmer
DKK 5.500,- for medlemmer i øvrige nordiske landes tandlægeforeninger
DKK 5.500,- for ansatte hos medlemmer (ikke tandlæger)

I år anbefaler vi tandplejerne, at de deltager på konferencen for klinikasistenter.

Dentoalveolær kirurgi

 

Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til Tandlægeforeningens Symposium 2019 omhandlende dentoalveolær kirurgi.

Vi husker alle historien om smeden i Lønneberg, der trak dårlige tænder ud med sin store, frygtindgydende  tang for halvtreds ører i timen. Heldigvis har tiden ændret sig og tandudtrækning foretages ikke længere hos smeden eller barberen.Modsat mange af vores nabolande varetages de fleste dentoalveolære kirurgiske indgreb af tandlæger eller specialtandlæger i primær sektoren. Udførelse af dentoalveolær kirurgi i tandlægepraksis stiller imidlertid ofte store krav til behandleren, og vores patienter imødeser smertefri behandling, høj faglig ekspertise og kort behandlingstid. Ligeledes kan patienternes alder, medicinforbrug og almensygdomme komplicere det forestående kirurgiske indgreb.

Nationale og internationale foredragsholdere vil præsentere kirurgiske problemstillinger inklusive indikation og generelle principper for udførelse af dentoalveolær kirurgi i tandlægepraksis. Symposiet
vil være særdeles praksisrelevant med fokus på de hyppigste dentoalveolære kirurgiske procedurer - inklusive diagnostik, behandlingsplanlægning, præ- og postoperativ medicinering, håndtering af
medicinsk kompromitterede patienter, kirurgiske teknikker samt behandling af komplikationer efter dentoalveolær kirurgi.

Du vil igen i år kunne få maksimalt udbytte af indlæggene, hvis du bruger vores eventsite. Her vil du bl.a. kunne stille spørgsmål til foredragsholderne under alle sessioner, og der vil blive suppleret med ekstra materiale online.

Dette års symposium vil opdatere din nuværende viden om dentoalveolær kirurgi og forbedre dine kirurgiske færdigheder, så vi glæder os til at se dig til Tandlægeforeningens Symposium 2019.

Thomas Starch-Jensen, faglig ansvarlig, professor, overtandlæge, ph.d.
Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen

Hent programmet her

Hotelreservation kan foretages via VisitAalborg, som sikrer, at der er hotelværelser til symposiets og konferencens deltagere. Book dit værelse her.

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Ingen planlagte hold

Copyright Dentalkurser.dk - - CMS