Farmakologi og medicin for tandplejere
Afholdes af Tandlægeforeningen
Ved du hvilke lægemidler, der har mest betydning for diagnostik og behandling af dine patienter? – Og vil du vide mere om, hvordan du kan være med til at forebygge følgetilstande af mundtørhed?
Vi tilbyder et farmakologikursus specifikt målrettet til tandplejere. På kurset vil du få viden om hvilke lægemidler, der kan give mundtørhed, og hvornår du skal være særlig opmærksom på dine patienters anamnese. Du vil også få viden om de forskellige blodfortyndende lægemidler, og hvilken konsekvens, det kan få for din behandling.
Vi vil desuden komme ind på, hvordan du kan være med til at forebygge skader ved en god og faglig information til patienten om deres medicins bivirkninger.
Vil du vide mere om, hvordan brugen af de forskellige grupper af lægemidler påvirker dine patienter - med særlig fokus på tandplejers virksomhedsområde og behandlinger - så er dette kurset for dig.
Målgruppe: Kun for tandplejere
Kursusgiver: Birgitte Klindt Poulsen, overlæge, klinisk lektor
|