Dentalkurser.dk

Proteser - det behøver ikke være svært.

Afholdes af Elysee Dental ApS

Niveau: Basis Point: 6

Praktisk og praksisrelevant kursus om proteser med  klinisk tandtekniker Gurli Winther  og Elysee Dentals erfarne laboratorietandtekniker Elisabeth Broe Parkin.

Der findes i dag et overvældende udbud af protesetyper, og det kan være svært at navigere i protese-junglen, for hvordan sikrer man sig, at man har valgt den rigtige protesetype i en specifik klinisk behandlingssituation?

Om kurset

På dette kursus gennemgår klinisk tandtekniker Gurli Winther - og Elysee Dentals erfarne laboratorietandtekniker Elisabeth Broe Parkin - det store udvalg af tilgængelige protesetyper, som f.eks. unitorer, kopiproteser, hel- og delproteser samt valg af protesetype ud fra de forskellige indikationer. 

Vi kortlægger de forskellige ”steps”, der er i en behandlingsplan, demonstrerer aftrykstagning og kommer med ”tips og tricks” til aftrykstagning. Derudover demonstrerer vi og kommer med gode råd til, hvordan man kan håndtere nødsituationer, som f.eks. tilpasning og reparation af knækkede proteser og remontering af matricer. 

Kurset sluttes af med mulighed for selv at afprøve nogle af de teknikker, der gennemgås på kurset. F.eks. vil man selv få mulighed for at lave en kopi-protese og reparere en knækket protese. I det hele tage holdes der stor fokus på en praktisk og praksisrelevant gennemgang med tips og tricks fra laboratoriet.

Kursusbevis:

6 timers kursusbevis uddeles

Tilmelding:

Senest 27. september 2020. Begrænset antal pladser. Maks 25 deltagere.

Pris:

Kr. 2.695,- Prisen inkluderer let kursusforplejning. Tilmelder man tre eller flere deltagere fra samme klinik, får deltager nummer tre og op efter 10% rabat på kursusgebyret.
 

Underviser

Klinisk tandtekniker Gurli Winther og laboratorietandtekniker Elisabeth Broe Parkin

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Aarhus V
Pris: 2.695 DKK
28. oktober 2020 kl. 13.00-20.00
Brøndbyvester
Pris: 2.695 DKK
4. november 2020 kl. 13.00-20.00
Copyright Dentalkurser.dk - - CMS