Dentalkurser.dk

Miljø og bæredygtighed for tandklinikker

Afholdes af Nordenta

Niveau: Basis Point: 2

Miljø og bæredygtighed for tandklinikker

Hvad forventer samfundet og patienterne af jer? 


Målgruppe
Hele tandklinikken

Indhold
Miljø, klima og bæredygtighed får stigende betydning i fremtiden, og der vil blive stillet krav til alle typer af virksomheder - herunder tandklinikker. Kravene ift. bæredygtighed dækker over alt fra klima og miljø via CSR og medarbejdernes oplevelse af virksomheden til driftsmæssig bæredygtighed - og på lang sigt et krav om cradle to cradle udvikling og skabelsen af en cirkulær økonomisk sammenhæng. Samfundet stiller krav via regulering, og patienterne har en lang række forventninger, som er meget afhængig af alder og socialisering under opvæksten.

På kurset vil der også være oplæg fra udvalgte leverandører. Du får bl.a. gode råd til, hvordan du kan spare på strømmen og samtidig opfylde kravene til belysning på tandklinikker. Derudover kan du opleve et spændende indlæg om bæredygtighed på klinikken fra Miele.
Miele udvikler holdbare produkter, der leverer toppræstationer og samtidig minimerer forbruget af energi, vand og kemikalier. Som et ekstra plus kan 95% af delene i en Miele maskine indgå i en ny produktion efter endt levetid.

CSR (Corporate Social Responsibility) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne. Virksomhedens samfundsansvar er en dansk betegnelse for begrebet. Kilde: CSR Kompasset

Cradle to Cradle konceptet gør op med den traditionelle vugge til grav-tankegang og præsenterer et alternativ; nemlig vugge til vugge. Med denne produkttilgang opfattes affald som en ressource. Et udtjent produkt, skal således ikke ende på en losseplads eller et forbrændingsanlæg, men ”upcycles” i en lukket cyklus, og indgå i et nyt produkt eller blive nedbrudt naturligt til næringsstoffer for naturen. Kilde: Cradlepeople

 

Kursusgiver:

 

Jesper Bo Jensen

 

Jesper Bo Jensen er stifter af Fremforsk – Center for Fremtidsforskning og tidligere forskningschef hos Instituttet for Fremtidsforskning. Han er desuden en populær foredragsholder i både ind- og udland og forfatter til flere bøger.

 

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Ingen planlagte hold

Copyright Dentalkurser.dk - - CMS