Dentalkurser.dk

Protetik på dentale implantater - hele vejen rundt

Afholdes af Dentsply Sirona Implants

Niveau: Videregående Point: 12

Behandling med dentale implantater har gennem de sidste 50 år udviklet sig fra at være en basal funktionel rehabilitering af tandløse patienter udført af specialister til en, i dag, æstetisk integreret rekonstruktion af enkelte eller flere tænder udført af den almene tandlæge.


I implantologiens barndom var indhelingen af implantaterne i knoglen den vigtigste parameter – i dag, er det den protetiske rekonstruktion, der bestemmer hele behandlingsforløbet.


Den protetiske rekonstruktion indbefatter selve kronen (materiale, form, retensionsmetode) og gennemføringsdelen (abutment – design, materiale, retension) men også den gingivale indheling (vurdering af gingiva med hensyn til hygiejne og æstetik, manipulation af gingiva).


Protetikeren skal således i dag både have omfattende stor viden og kunne overskue hele behandlingsforløbet og dermed sætte krav til den tandlæge, der skal udføre den kirurgiske implantatindsættelse – om det så er dig selv eller en samarbejdskollega.


Gennem kurset præsenteres kursusgiverens egne kliniske cases med op til 25 års follow-up som baggrund for det teoretiske indhold. Herudover deltager laboratorietekniker Claes Bülow på modul 1.


De berørte emner bliver underbygget med den eksisterende litteratur og konklusioner vil blive draget og diskuteret. Der vil blive udleveret litteraturlister og anbefalet relevante bøger.


Kurset løber over 3 kursusdage/moduler af hver 5 timers varighed Følger du det samlede forløb, vil du få en sammenhængende forståelse af alle de protetiske faser, overvejelser og beslutninger, der ligger til grund for valget af den endelige implantatløsning.


Modulerne kan også tages enkeltvis.


Nedenstående finder du en oversigt over, hvad der bliver gennemgået i hvert af de enkelte moduler.


MODUL 1
Basis, abutments og det store spørgsmål: Skal vi cementere eller skrue?


• Patientvurdering som basis for behandlingsplan (Gingival genotype, tandmæssig genotype, tandform)
• Implantat typer (fordele og ulemper)
• Interfase implantat og abutment (typer med henblik på fordele og ulemper)
• Abutment typer (fabriks fremstillede og individuelle / fordele og ulemper)
• Cementering eller skruet løsning – overvejelser og diskussion
• Hvilke fordele og udfordringer har de 2 løsninger i laboratoriet og på klinikken og hvilke komplikationer ser vi efterfølgende.
• I et levende foredrag fyldt med kliniske eksempler vil Claes og John give dig baggrundsviden til at tage dine egne slutninger  på et sagligt og evidensbaseret grundlag.


MODUL 2
Enkelttænder og mindre broer


• Vurdering af gingiva før aftryk - eventuel justering af gingiva
• Vurdering af implantat indheling før aftryk
• Aftryk – hvad er bedst til enkelttænder?
• Valg og design af abutment – fabriksfremstillet eller individuelt (stock/custom-made)
• Design af kroner og evt. ændring af nabotændernes form
• Valg af krone materiale
• Cementering eller skruet løsning

 

MODUL 3
Større konstruktioner – faste og aftagelige broer og hybrid protetik


• Behandlingsplanlægning af større cases (sekvens og patientkommunikation)
• Aftryk – hvad er bedst for større konstruktioner?
• Konstruktion på implantat niveau eller på abutments?
• Valg mellem fast eller aftagelig konstruktion.
• Design af faste broer
• Design af hybrid protetik – herunder valg af retensions-elementer.

 

Vigtigt:

Ved spørgsmål kontakt:
Lisbeth Wikborg
info.dk@dentsplysirona.com
Tlf. 4371 3377


Alle kursustilmeldinger er bindende. lndtil 4 uger før kursusstart er afmelding uden omkostninger.

Derefter faktureres flg.:
• 2-4 uger: 50% af kursusprisen
• Mindre end 2 uger: 100% af kursusprisen, dog kan kursuspladsen afsættes til en anden deltager uden omkostninger.


Aflysning skal ske via e-mail til: info.dk@dentsplysirona.com

 

Se PDF her

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Ingen planlagte hold

Copyright Dentalkurser.dk - - CMS