Dentalkurser.dk

Webinar: Små bisser - glade tænder giver glade børn

Afholdes af Colgate-Palmolive

Niveau: Basis Point: 1

Arrangementsbeskrivelse

Kære Tandlæge og Tandplejer,

Vil du gerne blive bedre til at vejlede forældre om tandpleje i hjemmet -  uden fastholdelse? Og hvis fastholdelse i hjemmet bliver nødvendig så hvorfor, hvornår og hvordan?

Vi har hermed fornøjelsen af at invitere dig til et lærerigt webinar i samarbejde med Tandplejer Carina Løvstad som netop har udgivet en bog bygget op over pædagogiske grundprincipper samt metoder og teori udarbejdet af Små Bisser, som følger de givne retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Webinaret berettiger til 1 CE point/timer for deltagende tandlæger!

Hvorfor deltage?
- For at få nye redskaber til at vejlede forældre om tandpleje uden fastholdelse
- For at få større kendskab til fastholdelse, hvornår, hvorfor og hvordan?
- Få at få indsigt i bogen: Små bisser - Glade tænder giver glade børn

Foredraget som Carina Løvstad afholder har til formål at gøre personalet på tandklinikken i stand til at vejlede om tandpleje i hjemmet, uden fastholdelse. Ydermere har det til formål at gennemgå hvorfor en fastholdelse i yderste tilfælde kan blive nødvendigt, herunder mild fastholdelse. Afslutningsvist hvordan man skelner mellem frivillig fastholdelse og ufrivillig fastholdelse.

Hvem er Carina?

Carina Løvstad dimitterede fra Skolen for klinikassistenter og tandplejere, Københavns Universitet i 2010. Hun har erfaring fra både den kommunale og private sektor. Små Bisser er grundlagt i 2016 og udbyder kurser til mødregrupper og forældregrupper.
Bogen: Glade tænder giver glade børn, udkommer i marts 2021. Carina Løvstad er faglig skribent for Danske Tandplejere og er medlem af deres kommunikationsudvalg.

Målgruppe?
Kurset henvender sig til tandlæger og tandplejere ansat på tandklinikker, primært i den kommunale tandpleje, men også de private tandklinikker. 

Gave til alle som deltager!
Alle som deltager på webinaret modtager bogen: Små bisser - Glade tænder giver glade børn! (Værdi 249kr). Du vil efter webinaret blive kontaktet med henblik på at modtage materialer og din bog. 


Her 
er de praktiske informationer til din deltagelse:

Hvornår?
Onsdag den 7. april 2021 kl 19-20. 

Program
Kl 19.00 Velkomst og nyheder fra Colgate
Kl 19.20 Små bisser - glade tænder giver glade børn ved Carina Løvstad
Kl 19.50 Spørgsmål og afslutning
Kl 20.00 Tak for i aften

Hvordan?
Kurset foregår online. Du modtager ved tilmelding et link til webinaret. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og kommentere undervejs i kurset. 


Men HUSK at der er begrænset plads og tilmelding er efter først til mølle princippet. 
   
Arrangementet er gratis, men ved udeblivelse eller afmelding indenfor 24 timer før arrangementets start forbeholder vi os ret til at fakturere 400 kr. per deltager.

Spørgsmål og kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig på Betty_tandrup@colpal.com eller 20119676, og jeg vil vende tilbage til dig senest næste dag. 

Vi glæder os meget til at give dig en inspirerende oplevelse

De bedste hilsner

Betty Tandrup
Oral Health Liaison Specialist
Colgate

PS
Vi har gjort os umage med at skabe de bedste rammer med en inspirerende foredragsholder. Så vær klar til at komme hjem med ny viden i bagagen og værktøjer, som I kan bruge i klinikken allerede dagen efter.

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Ingen planlagte hold

Copyright Dentalkurser.dk - - CMS