Dentalkurser.dk

Historien om periimplantitis og kanariefuglen i mineskakten

Afholdes af Dentsply Sirona Implants

Niveau: Videregående Point: 4

Hvordan man kan forebygge periimplantitis allerede ved planlægning af implantatbehandlingen.

En vellykket eller en forfejlet implantatbehandling - diagnostik og behandlingsplanlægning.

Der indsættes årligt omkring 27.000 implantater i Danmark. Dette har været stabilt de seneste 10 år.
Periimplantitis rammer ifølge undersøgelser cirka 10-25% af de indsatte implantater og omkring 12% af implantaterne mistes inden der er gået 10 år. Dertil kommer de kosmetisk mindre heldige behandlinger særligt i fronten. Det betyder at komplikationer til implantatbehandlinger efterhånden fylder meget i privat tandlægepraksis.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til tandlæger, der gerne vil i gang med implantologi eller tandlæger, der allerede er i gang, men ønsker brushup og inspiration.


Kursusindhold:
Kurset vil gennemgå faktorer, som er afgørende for en vellykket implantatbehandling også på lang sigt. Mange komplikationer kan undgås ved grundig visitation af patienten, planlægning af implantatbehandlingen og ved at kunne identificere de vanskelige cases.


Hvilke forhold skal man særligt iagttage for at forebygge udviklingen af senkomplikationer og uheldige kosmetiske resultater?
Omhyggelig visitation af implantatpatienten, herunder medicinske, knoglemorfologiske og fysiologiske udfordringer hos den enkelte patient; planlægning af implantatbehandlingen, samt omhyggelig operationsteknik.

Kursisten bliver klædt på til at visitere patienter til implantatbehandling, forebygge, diagnosticere og tage højde for senkomplikationer allerede i planlægningsfasen og vil få indsigt i omhyggelig operationsteknik.

 

Kursusgivere:

Hanna Aludden
Uddannet specialtandlæge i tand- mund- og kæbekirurgi og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet i et projekt om
knogleregenerative metoder Bred klinisk erfaring fra både offentlig og privat tandpleje samt kæbekirurgiske afdelinger i Danmark og Sverige.

Har publiceret resultater fra sin forskning i genopbygning af processus alveolaris forud for implantathandling.

Mette Marcussen
Uddannet Specialtandlæge i tand- mund- og kæbekirurgi og har en ph.d.-grad fra Aalborg Universitet.
Lang klinisk erfaring som både tandlæge og specialtandlæge fra alle tandplejens sektorer.
Uddannet i implantologi ved Bern Universitet 2001-03. Har udgivet en lang række videnskabelige publikationer.

Se PDF her

 

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Aalborg
Pris: 1.785 DKK
20. april 2020 kl. 17.00-20.00
Aalborg
Pris: 1.785 DKK
5. oktober 2020 kl. 17.00-20.00
Copyright Dentalkurser.dk - - CMS