Protetik for Feinschmeckere?
Afholdes af Dentsply Sirona Implants
Som laboratorietandtekniker ser man mange forskellige kirurgers og protetikkeres arbejde. Det giver erfaring med hvornår det går bedst og hvornår det går knap så godt.
Målgruppe: Kurset henvender sig til både Tandlæger og teknikere.
Kursusindhold: Er det at anvende implantater til erstatning af tænder, en simpel løsning som alle tandlæger kan udføre? Er kvaliteten af implantatbehandlinger i Danmark fantastiske, eller er der plads til forbedringer? Har man som tandlæge, et behov for at arbejde sammen med en tandtekniker, og kan man stille krav til denne? Og omvendt: bør og kan tandteknikeren stille krav til tandlægen?
Er det rentabelt at udføre implantatbehandlinger som en ”feinschmecker” eller? Disse emner krydret med holdninger og ”hands on” udgør grundstenen i dette kursus. Få en ”rusketur” i hjernen og kom tilbage til klinikken med gode råd til at gøre implantatløsninger mere forudsigelige.
• Guided kirurgi-hvorfor • Udfordringer og løsninger ved analoge og digitale aftryk • Registrering af bid. Hvorfor går det galt? • Kommunikation mellem tandteknikeren og protetikeren vedr. provisorier og abutments • Skrueretineret eller cementeret, hvilke overvejelser bør man gøre sig • Æstetiske udfordringer ved implantatløsninger
Kursusgiver:
Claes Bülow blev uddannet laboratorietandtekniker i 1990 fra Tandteknikerskolen på Panum Instituttet og Dentallaboratoriet CoDENT i Århus.
Arbejdede i årene efter på forskellige dentallaboratorier i Danmark og udlandet. Har arbejdet med implantologi siden starten af 1990’erne og er siden blevet anvendt som foredragsholder og kursusgiver for tandlæger og tandteknikere i ind og udland. Etablerede i 2002 CCdent dentallaboratorium på Frederiksberg, som i dag producere mere end 1000 implantatløsninger om året.
Se PDF her
|