Dentalkurser.dk

Protetik for Feinschmeckere?

Afholdes af Dentsply Sirona Implants

Niveau: Basis Point: 6

Som laboratorietandtekniker ser man mange forskellige kirurgers og protetikkeres arbejde. Det giver erfaring med hvornår det går bedst og hvornår det går knap så godt.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til både Tandlæger og teknikere.


Kursusindhold:
Er det at anvende implantater til erstatning af tænder, en simpel løsning som alle tandlæger kan udføre?
Er kvaliteten af implantatbehandlinger i Danmark fantastiske, eller er der plads til forbedringer?
Har man som tandlæge, et behov for at arbejde sammen med en tandtekniker, og kan man stille krav til denne? Og omvendt: bør og kan tandteknikeren stille krav til tandlægen?


Er det rentabelt at udføre implantatbehandlinger som en ”feinschmecker” eller?
Disse emner krydret med holdninger og ”hands on” udgør grundstenen i dette kursus.
Få en ”rusketur” i hjernen og kom tilbage til klinikken med gode råd til at gøre implantatløsninger mere forudsigelige.


• Guided kirurgi-hvorfor
• Udfordringer og løsninger ved analoge og digitale aftryk
• Registrering af bid. Hvorfor går det galt?
• Kommunikation mellem tandteknikeren og protetikeren vedr. provisorier og abutments
• Skrueretineret eller cementeret, hvilke overvejelser bør man gøre sig
• Æstetiske udfordringer ved implantatløsninger

 

Kursusgiver:

Claes Bülow blev uddannet laboratorietandtekniker i 1990 fra Tandteknikerskolen på Panum Instituttet og Dentallaboratoriet  CoDENT i Århus.

Arbejdede i årene efter på forskellige dentallaboratorier i Danmark og udlandet. Har arbejdet med implantologi siden starten af 1990’erne og er siden blevet anvendt som foredragsholder og kursusgiver for tandlæger og tandteknikere i ind og udland.
Etablerede i 2002 CCdent dentallaboratorium på Frederiksberg, som i dag producere mere end 1000 implantatløsninger om året. 

Se PDF her

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Ingen planlagte hold

Copyright Dentalkurser.dk - - CMS