Nye muligheder med BLT
Afholdes af Straumann Group
Niveau: |
Avanceret |
Point: |
4 |
MÅLSÆTNING Endelig er Straumann lydhør over for de ønsker, som den erfarne kirurg har haft: En ny konisk fixtur (BLT) der med stor sikkerhed kan anvendes ved de mere komplicerede indgreb: indsættelse i ekstraktionsalveoler, simultan implantatindsættelse og åbent sinuslift, høj stabilitet i blød knoglekvalitet og underskårne sites, bonesplitting og immediat belastning. Her kan høres om de helt nye muligheder, BLT åbner for den erfarne kirurg, der ønsker mere end delayed healing og loading. Som sædvanligt tages udgangspunkt i aktuelle kliniske cases, hvor ovenstående behandlinger foretages. Deltageren kommer samtidigt hjem med flere tips til knoglegenopbygninger og membran behandlinger i forbindelse med implantatindsættelsen.
MÅLGRUPPE Tandlæger, som ønsker inspiration til at blive endnu bedre til at mestre hverdagens opgaver indenfor implantatkirurgi.
KURSUSPLAN Aftenkursus med forelæsning og mulighed for faglig diskussion.
KURSUSINDHOLD • Forskellen på BL og BLT i teori og praksis • Immediat indsættelse - muligheder og risici • Kombineret implantatindsættelse og åbent sinusløft med BLT • Bonesplittingprocedure med BLT • Immediat provisionalisering - hvilke muligheder har vi? • Knoglegenopbygning i forbindelse med ovennævnte procedurer. • Hvordan kommer jeg videre?
KURSUSGIVER Michael Kristensen, Tandlæge Michael er uddannet fra Aarhus Tandlægeskole 1998. Har egen henvisningspraksis, Aarhus Tandcenter siden 2004. Curriculum i implantater ved Frankfurt Universitet i 2010. Medlem af Dansk Selskab for Oral Implantologi.
Se PDF her
|