Dentalkurser.dk

ORAL RECONSTRUCTION SYMPOSIUM DANMARK 2019

Afholdes af Eltident ApS (Camlog)

Niveau: Videregående Point: 12

Kære tandlæge/specialtandlæge

Efter vores seneste symposium i København i 2017 evaluerede vi arrangementet, både fagligt men også med hensyn til de fysiske rammer.

Den generelle tilbagemelding var positiv, og specielt formen med forskellige emner som man ofte, men ikke til hverdag møder i klinikken, fik ”gode karakterer”. Samtidig blev kursusstedets høje kvalitet fremhævet. En del foreslog, at næste symposium kunne afholdes længere vestpå og eventuelt også kunne tilbyde fælles middag og overnatning. Alt dette har vi prøvet at opfylde i planlægningen af vores 2019 symposium.

Igen har vi været heldige at få en erfaren kirurg til at bistå os ved sammensætningen af det faglige program, nemlig specialtandlæge Kristian Thesbjerg, Sydvestjysk Sygehus og privatpraksis i Esbjerg.

I tillæg til programmets mange danske foredragsholdere har vi med hjælp fra Oral Reconstruction Foundation, fået tilføjet 3 udenlandske speakers: Marcus Beschnidt, Baden-Baden, Tyskland vil øse af sin viden om avanceret blødtvævshåndtering. Karl-Kudwig Ackermann, Filderstadt, Tyskland, vil fortælle om implantater i fortid, nutid og fremtid og Florian Schober, Zürich, Schweiz vil gøre os klogere på de mange muligheder, der ligger i guidet implantatbehandling.

Stedet bliver denne gang Hotel Vejlefjord, der med sin smukke beliggenhed sammen med sine glimrende kongresfaciliteter, vil danne rammerne for dette symposium, festmiddag og overnatning.

Hele hotellet er booket til JER. Forudsætningerne for en fantastisk faglig og festlig weekend er derfor på plads.

Vi glæder os meget og ser frem til at se jer alle den 10. og 11. maj 2019 på Hotel Vejlefjord.

Mange hilsner

EltiDent ApS

 

Se hele programmet her

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Ingen planlagte hold

Copyright Dentalkurser.dk - - CMS