Dentalkurser.dk

Keramiske materialer og cementering med Jan Thomsen

Afholdes af Elysee Dental ApS

Niveau: Basis Point: 3

Kom med til en aften i keramikkens og cementeringens tegn sammen med tandlæge Jan Frydensberg Thomsen & Elysee Dental.

Om kurset
Klinisk guide til keramiske materialer
Zirkonium, e.max, Empress... antallet af keramiske ­materialer vi kan bruge til fremstilling af kroner og broer, ­eksploderer i disse år. Det giver mange nye ­spændende muligheder, bl.a. indenfor højæstetiske ­løsninger, men det kræver også en grundig viden om disse materialer for at undgå en masse omlavninger!

På dette kursus vil Jan give deltagerne en klinisk guide over, hvilke keramiske materialer der findes på markedet, hvad de er velegnede til samt optimal præparation.  Efterfølgende ­supplerer Elysee Dental med en kort gennemgang af de muligheder vi tilbyder indenfor keramiske materialer.  

Cementeringsguide
For at få det optimale ud af de keramiske materialer, er det meget vigtigt, at man håndterer cementeringen korrekt. Mængden af cementer og cementeringsteknikker er stor. På dette kursus gennemgår Jan et udsnit af forskellige cementeringsteknikker og –materialer, der er til rådighed i dag, samt guider i valget af cementeringsmateriale. 

Formålet med kurset
Kurset henvender sig til dig, der gerne vil opdateres på fordele og ulemper ved nye, så vel som velkendte kronematerialer, samt dig, der ønsker en overskuelig vejledning i cementerings-junglen. Hele kurset vil være bygget op omkring en lang række kliniske cases fra Jans store bagkatalog.

Om foredragsholderen
Tandlæge Jan Frydensberg Thomsen er færdiguddannet fra ­Københavns Tandlægehøjskole i 1986. Jan er ­medindehaver af ­Colosseumklinikken på Kgs. Nytorv i København.  Jans kliniske arbejde består primært i orale rekonstruktioner og æstetiske behandlinger, både med komposit og porcelæn. Han arbejder desuden på Futurumklinikken på Malmö Universitet som Manager of Digital Solutions og er vicepresident i Scandinavian Academy of Esthetic Dentistry. Jan holder kurser nationalt og internationalt i oral rehabilitering, digital teknik og æstetisk behandling. Sammen med Prof. Per Vult von Steyern, står han desuden for moduluddannelsen i fast protetik i Danmark,  som udbydes af Tandlægeforeningen.  

Pris
Early bird pris: Ved tilmelding inden 15. september 2019: 2.600,- (Spar 10%)
Alm. pris: Ved tilmelding efter den 15. september 2019: 2895,- 

 

Kursushold


Vælg hvilket hold du vil deltage på og klik "Tilmeld kursus".

Ingen planlagte hold

Copyright Dentalkurser.dk - - CMS